Garderbladet. December 1922.
Garderbladet
havde i decembernummeret
1922 to historier om kongehuset.
Den ene var, at
Kong Christian
X's søster, Prinsesse Dagmar (1890 - 1961), den 23. november
1922
indgik ægteskab med hofjægermester, godsejer Jørgen
Castenskiold (1893 -1978).
Prinsesse Dagmars og
Jørgen
Castenskiolds næstældste søn, Christian Castenskiold
(født 1926) blev garder og løjtnant af reserven inden han
tog til USA, hvor han endnu en gang måtte aftjene
værnepligtigt.
På grund af gode sprogkundskaber i tysk slap han for at komme til
Korea, og han gjorde det meste af tiden i den amerikanske hær
tjeneste
som tolk i Tyskland. Senere blev han forretningsmand i USA, og han var
i mange år salgschef for SAS i det vestlige USA.
Han blev formand for
Californiens
Garderforening og vicepræsident i DGU, og da Lauritz Melchior
døde
i 1972 varetog han til 1980 hvervet som præsident for DGU og
vicepræsident
i De Danske Garderforeninger.
Christian
Castenskiold er
stadig aktiv i Californiens Garderforenings bestyrelse.
Den anden
begivenhed var,
at Prins Aage forlod Livgarden. Prins Aage var en meget populær
officer,
både blandt de værnepligtige gardere og blandt officererne.
Den egentlige grund
til
at prinsen rejste, pengemangel, er ikke nævnt i Garderbladet.
I 1922 kunne man
ikke leve
af en officersløn. De fleste officerer var fra godsejerfamilier
og havde penge med hjemmefra. Hvis man ikke havde det, måtte man
prøve på at blive "godt gift" med en pige, der bragte
penge
ind i ægteskabet. Det var først så sent som i midten
af 1960'erne at officererne kom med i den fællesakademiske
lønramme
og fik en rimelig løn.
Landmandsbanken
krakkede
i 1922.
Kong Christian X og
hans
bror Prins Harald mistede mange penge ved krakket. Værre gik det
ud over kongens farbror, Prins Valdemar, men hårdest ramt blev
Prins
Valdemars søn Prins Aage.
Prins Aage
måtte derfor
finde et sted, hvor han kunne få en ordentlig løn som
officer,
og de eneste steder hvor man fik en rimelig løn som officer var
i Fremmedlegionen og de belgiske kolonitropper. Prins Aages mor var den
franskfødte Prinsesse Marie, derfor var valget givet.
Ligesom i Livgarden
blev
Prins Aage meget populær i Fremmedlegionen, hvor han endte sin
karriere
som bataljonschef. Han var så populær i Legionen, at da
Frankrig
opgav sine kolonier i Nordafrika, og trak sig ud af Marokko, gravede
Legionen
hans kiste op og tog den med til det nye hovedkvarter i Frankrig, hvor
Prins Aage blev genbegravet. Det var en ære, som Legionen kun
viste
tre personer: Legionens stifter, en menig legionær - og Prins
Aage.
I 1923 blev Prins
Aage udnævnt
til æresmedlem af Garderforeningen I København, i
øvrigt
samtidigt med Prins Knud (bror til den senere Kong Frederik IX) og den
siamesiske prins Klang.
I 1927 udkom
på dansk
"Tre Aars Kampe i Fremmedlegionen" hvori Prins Aage
fortæller
om sin tjeneste i Fremmedlegionen fra 1923 - 1925. Det har været
en meget barsk periode, hvor både Fremmedlegionen og dens
modstandere
i Marokko havde meget store tab.
Bogen kan
stadigvæk
lånes hos Københavns Kommunes Biblioteker.
Prins Aage afgik ved
døden
i Taza, Marokko, den 29. februar 1940.
P.H.H. Oktober
2005.
|