Johannes Hardenberg-Bruhn
og Livgarden.

 529 / 1925 II Johannes Hardenberg Bruhn.
Født 14. april 1904. Død: Foråret 2001.

Johannes Lauritz Hardenberg-Bruhns tjeneste ved forsvaret er beskrevet i hans forholdsattest.
Johannes Lauritz Bruhns (J. B.) tjeneste ved Livgarden er beskrevet i hans forholdsattest.
J. B. mødte  ved Livgarden den 9. november 1925.
I årene mellem de to verdenskrige (d.v.s 1918 - 1940) indkaldte Livgarden ca. 220 mand to gange om året, i maj og november. Indkaldelsesholdene blev betegnet med romertal I og II, derfor hørte Johannes Bruhn til hold  "1925 II".
Rekruttiden varede 5 måneder og efter vel overstået rekruttid kom J. B. på korporalskole, der svarer til vore dages sergentskole.

Garder 529. Årgangsbilledet. Orginalen er 1,5 X 2,0 cm.

Livgarden stod selv for uddannelsen, der varede 7 måneder, og efter endt uddannelse blev J. B. udnævnt til underkorporal. (Svarende til vore dages værnepligtig sergent.)
En gruppe hed dengang et korporalskab, og underkorporalerne var førere for et korporalskab af gardere, der var indkaldt på holdet efter deres eget eller for rekrutter, der var indkaldt et år efter at de selv var mødt ved Livgarden.
Normalt blev underkorporalerne hjemsendt efter ½ års tjeneste i graden, og de blev så ved den første genindkaldelse udnævnt til korporaler.
J. B. ønskede at fortsætte sin karriere ved Livgarden som det, der dengang hed officiant - det svarer nærmest til vore dages seniorsergent. Derfor blev han ikke hjemsendt, men fortsatte med at gøre tjeneste ved Livgarden, men nu som korporal, svarende til vore dages kontraktansat sergent.
Efter ½ års tjeneste som korporal indtrådte J. B. på fodfolkets sergentskole den 12. oktober 1927 sammen med 51 andre elever. Livgarden stillede med i alt 4 elever.

Det tog 11 måneder at genemføre uddannelsen ved fodfolkets sergentskole, og 6 september 1927 blev J. B. udnævnt til sergent - det svarer nærmest til seniorsergent i dag.

Nyudnævnt sergent, september 1928.

13. okober 1928 afgik kejserinde Dagmar ved døden på Hvidøre. Vagtkommandøren på Hvidøre var normalt en korporal. Da der kunne ventes mange kongelige på besøg blev J. B. sendt til Hvidøre for at forestå vagten. (Læs nærmere på web siden om Kejserinde Dagmar.)
J. B. var også fanebærer i Livgardens æreskompagni, der fulgte Kejserinden fra Marmorkirken til Østbanegården (Nu Østerport Station.)


Foreningens æresmedlem, Kejserinde Dagmar, døde på Hvisøre den 13. oktober 1928.
Sergent Johannes Hardenberg Bruhn var vagtkommandør på Livgardens sidste vagt på Hvidøre og fanebærer i Livgardens æreskompagni, der fulgte Dronningen båre fra Marmorkirken til Østerport Station.

Kong Christian iX og hans familie residerede ikke kun på Amalienborg og Sorgenfri, men også på Fredensborg. Her gjorde J. B.  tjeneste som vagrtholdsfører og han ses på billedet herunder sammen med de vagtgående officerer og fanebæreren.

Fredensborg, vinteren 1928 /29.
.

Fredensborg, vinteren 1928/29.
Sergent Johannes Bruhn yderst til højre.
Bemærk sabelføringen: Gardersablen bæres i livrem.

Men det var ikke vagt det hele. Vagtholdsføreren og de vagtfri sergenter blev altid inviteret med til ballerne i byen. (Og man bar dengang uniform - den blå uniform - også når man havde fri, hvis man da ikke ligefrem var på ferie.)
Da Borgerforeningen holdt bal var J. B. med. Sergenter og officerer gik med lette støvler til den blå uniform og de fleste snørebåndshuller var erststattet med hægter. Malermesterens datters kjole hang fast i en af J. B.s støvlers hægter - og hun hang så godt fast, at de endte med at blive gift.

"Ingeborg og Johs. den 24. august 1930."

("De levede lykkeligt sammen til deres dages ende" -  i  63 år indtil J. B. mistede sin viv i 1993 på grund af sygdom.)

Parade (frontmarch), Jægerspris, 1929.
Pilen peger på J. B., under X ses Prins Knud (den senere arveprins Knud).

Prins Knud, næstældste søn af Kong Christian X, deltog flere gange i Livgardens udrykninger, som led i en fællesværns uddannelse.
Billedet er fra en avisartikel om Prins Knud, der i artiklen fortæller:
"Far var meget sur over, at jeg valgte at blive søofficer som min storebror. Han havde helst set, at jeg havde valgt Livgarden.
På en måde fik han da også sin vilje, for ifølge den tjenesteordning, man havde dengang, var jeg flere gange til uddannelse ved Livgarden i Jægerspris. Billedet her er fra 1929, og det er noget af en sjældenhed, da jeg som søofficer marcherer på fløjen af Livgarden. Jeg er altså uddannet både som søofficer og garderofficer, men jeg har altid kun båret min søofficersuniform. Til gengæld bærer jeg min gardernål med stolthed. Jeg har jo været ved Livgarden."
(Prins Knud var i 1923 blevet  udnævnt til æresmedlem af Garderforeningen i København, samtidigt med Prins Aage og Prins Satarn Klang af Siam.)
 

I 1929 var der lagt op til nye nedskæringer og fyringer i forsvaret. Kompagnichefen var af den opfattelse, at det var dårlige avancementsmæssige og økonomiske fremtidsudsigter i forsvaret, og han rådede J. B. til at søge ind ved politiet.

J. B.  fik pæne ord med på vejen.  I hans forholdsattest står:

Sergenten er en rask ung Befalingsmand, med hvis Forhold saavel i som udenfor Tjenesten Livgarden har været særdeles tilfreds.

J. B.  fulgte kompagnichefens råd. Den 1. august 1929 trådte han ud af nummer ved Lvgarden og samme dato blev han ansat ved Københavns Poiliti hvor han 15 år senere igen kom til at tjene kongefanmilien, nu som livvagt for H. M. Dronning Alexandrine.


Ekstrabladet 1. august 1954.


Ved udgangen af 1934 udtrådte J. B. af forsvarets reserve.
Afskedigelsesdokumentet blev underskevet af Krigsminister Th.  Stauning.


Afskedsattest udstedt ved afsked fra
 Forsvarets Reserve, December 1934.

Th. Staunings underskrift på afskedsattesten.

November 1997 var det 150 år siden Kejserinde Dagmar blev født, og Garderforeningen ønskede at hædre og mindes Kejserinden, der havde ydet foreningen uvurderlig støtte allerede i foreningens første og vanskelige år.
Garderforeningen samlede 3 gamle gardere, der havde gået vagt på Hvidøre og J. B. var naturligvis en af de tre.

Roskilde Domkirke.
1925/ Johannes Hardenberg-Bruhn, 1927/ Johann Christian Haar og1928/ Emil Schlenker.

Efter Johannes Hardenberg-Bruhns død i foråret 2001 er  hans privatsabel (underofficerssabel M/1910) og hans kasket ("Hue, flad, M/1903")  overdraget til Sergentmessen i Høvelte.
Denne type sabel blev anvendt af de lavere officiantgrader og kunne anvendes af sergenter, når de ikke havde vagttjeneste.
Kasketten er også anskaffet privart. De udleverede kasketter så ud ad h.... til, så den kasket, der var udleveret, blev kun brugt til felttjeneste.

Læg mærke til en detalje: I den gamle uniformsmodel var det ikke kun på ærmet eller skuldrene, at man kunne se hvilken grad man stod overfor.
Man kunne også se det på kasketten.  Her de tre sergentstriber.
Officerer havde bredere striber.

Kasketten er den grøn-grå M/1903.
Englændernes krig i Sydafrika mod boerne 1899 - 1902 havde vist, at hvis man kæmpede mod en fjende, der var god til at ramme med en riffel, var det livsfarligt at bære en rød uniform - og det var livsfarligt for officerer at bære en uniform, der så væsentligt anderledes ud end de meniges uniform.
Derfor indførte den danske hær i 1903 en grøngrå uniform med diskrete gradstegn, men allerede et par år efter var der så mange i hæren, der ikke syntes at uniformen var fin nok, at man genindførte den blå uniformsjakke.
(Livgarden brugte uden afbrydelse den blå gallauniform til vagttjeneste og udgangsbrug til 2. verdenskrig.)
I 1915 blev en grå uniform indført som tjenesteuniform og feltuniform ved resten af hæren,  og i 1923 blev en khakifarvet uniform indført, men der var fremstillet så mange grøn-grå uniformer, der skulle slides op, at Livgarden brugte den grøngrå M/1903 som øvelsesuniform til et stykke ind i 2. verdenskrig.

Se også nærmere på billedet af Hardenberg - Bruhn på Amalienborg.

Sølvkraven er ikke den, der sidder på en udleveret uniformsjake, den hører til på en officersuniform.
Selv om sergenterne ikke havde en stor løn, forventede man, at de selv skulle sørge for en uniformsjakke, der var bedre end den, der blev udleveret.
Mange garderne købte i øvrigt også uniformsjakker med en flot officerskrave til udgangsbrug.
Når man blev hjemsendt gemte man uniformsjakken til man havde været genindkaldt og solgte den så oftest videre til en rekrut fra et senere hold.

TIL "KEJSERINDE DAGMAR AF RUSLAND"

TIL  FORSIDEN.
 

Tekst (©)og montage (©):  Peter Horsten
Oktober 2001 / April 2004.